Meddelelse fra bestyrelsen grundet Corona-virus:


Nedenstående er besluttet på bestyrelsesmøde 3. marts 2020.


  • Deltagelsen på hovdagene er fortsat faldende ligeledes fremmødet ved fællesspisning til Sct. Hans. I det hele taget er det sociale element i Lodsejerlavet ved at ebbe ud. Disse
    konstateringer førte til en længere principiel diskussion af aktivitetsniveauet fremadrettet. Konklusionen blev, at der set i lyset af det store arbejde og de omkostninger, der ligger i at arrangere og afholde Hovdage m.v., at der vil blive skruet ned for disse aktiviteter i 2020.

  • Konkret bliver antallet af annoncerede Hovdage skåret ned til en dag, og Sct. Hans
    arrangementet afholdes ikke i år. Det er Tordenskjolds soldater, der udfører det praktiske år efter år (stiller bål op, laver heks osv.), og dette er der ikke opbakning til længere.


  • Ift. vedligeholdelse af arealet vil der ud over den ene annoncerede Hovdag blive indkaldt
    til arbejdsdag baseret på det aktuelle behov for løsning af opgaver, det være sig reparation af broen, maling af træværk m.v. I det omfang den frivillige arbejdskraft ikke rækker hertil, vil der blive indkøbt arbejdskraft udefra.


  • Regnskab blev godkendt og vedlægges. Lodsejerlavet har en god økonomi.
    Kassebeholdningen på over 200.000,- kr. kan synes stor, men det er nødvendigt med en god reserve til ex. en hel eller delvis genopbygning af broen.


  • Kloakrensning forestås stadig af Erik Mathiesen.


Kontingent for 2020 blev vedtaget (uændrede takster fra 2019)
o Kontingent til Lodsejerlavet kr. 1.200,-
o Leje af bådeplads, dybt vand kr. 1.500,-
o Leje af bådeplads, lavt vand kr. 750,-
o Tilslutningsafgift, dybt vand kr. 3.000,-
o Tilslutningsafgift, lavt vand kr. 2.000,-
o Gebyr, for sen indbetaling kr. 50,-


  • For sen indbetaling er indbetaling efter 1. maj. Indbetaling kan foretages direkte til
    Lodsejerlavets bankkonto (Fynske Bank). Reg. nr. 0815, konto nr. 864 210 001.


  • Det kniber med rengøringen af toilettet, også efter lån af Divan 1. Fremover vil manglende rengøring resultere i en regning fra et rengøringsfirma til den pågældende lejer. Rengøring efter lån af Divan 1 samt toilettet indebærer, at er skal fejes i Divan 1, alt affald skal fjernes og toilettet skal rengøres.


  • Næste generalforsamling er det umuligt at sætte dato på for nuværende.


Venlig hilsen og god sommer ønskes af Bestyrelsen


Carl Erik Bentzen
formand