Referat fra generalforsamling i Lodsejerlavet den 29. marts 2022

 

Dagsorden:

Dagsorden iht. vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab (vedlagt)

4. Forslag fra bestyrelse/medlemmer
Bestyrelsen har viderebehandlet forslag om beplantning af græs på fællesarealet. Bestyrelsen vil forelægge resultatet af behandlingen på generalforsamlingen.


5. Valg af bestyrelse og 2 suppleanter:

a. Bestyrelse: På valg er: Preben Frederiksen og Torsten Ro Madsen. Begge modtager genvalg.

b. Suppleanter: På valg er Kim Køhlerfelt og Birthe Nørgaard Andersen. Begge modtager genvalg.


6. Valg af revisor og revisorsuppleant:

På valg er Jette Egedal + suppleant Klaus Nielsen. Begge modtager genvalg.


7. Eventuelt

 

 

1: Til dirigent valgtes Henrik Bak Larsen, der kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt mindst 14 dage før afholdelse.

 

2: Formandens beretning: Torsten Ro Madsen, fmd. aflagde beretning. Beretningen er vedlagt referatet. Der var spørgsmål til den del af beretningen, de scenarier vedr. broen og evt. udbedring/genopførelse vha. ekstern leverandør.

 

Spørgsmål til ovenstående var:

Hvor er tilbud indhentet?

Svar: De er indhentet hos eftf. Tonny Madsen, der står med broarbejder og matcher tidligere indhentede priser.

Kan man vælge at udskifte træbroen med en lettere stålkonstruktion?

Svar: Det kan man godt, men denne vil ikke være så stabil som den vi har, og den kan ’vælte’ især da vores bro har en udsat position ift. dønninger fra sundet. Her kan heller ikke fortøjes større både, da dette kræver en kraftigere konstruktion.

Kan vi blot vælge at skifte hele broen med det samme og dele udgiften på de 59 husstande, en gang for alle? Dvs. 15.000 pr husstand.

Svar: Det kan vi i princippet godt, men det er heldigvis ikke aktuelt at udskifte hele broen her og nu. Endvidere vil det kræve at alle er parate til at betale denne sum.

Vi mener fra bestyrelsens side også, at der er gode kvaliteter i den nuværende bro, som vi gerne vil bevare.

 

Drøftelsen af forholdene ifm. broen og det arbejde, der skal til for at vedligeholde den viste, at der er stor velvilje til at give et nap med ift. den løbende vedligeholdelse. Det blev fra flere sider betonet, at det ville være en fordel, hvis der blev defineret helt konkrete opgaver på en liste, så man ved, hvad der skal laves og kan melde sig til den opgave, der matcher det man kan (og vil).

Formanden lagde op til, at der i løbet af kort tid vil blive etableret et bro-team og at de forskellige vedligeholdelsesopgaver bliver defineret. 

 

På samme vis diskuteres vedligehold af grønne områder, hvor der er opbakning til, at man samler sig i en havegruppe, alternativt har havearbejdsdage, hvor man kan melde sig til og løse opgaver på en forud fremsendt liste.

Generalforsamlingen godkendte herefter beretningen.

 

3: Forelæggelse af de reviderede regnskab for 2021.

Regnskab fremlægges og godkendes efter gennemgang af poster. Det noteres at der har været tilgang af lejede bropladser. Medlemskontingent samt øvrige takster fastholdes uændret i 2022.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

 

4: Forslag fra medlemmer:

Ved seneste generalforsamling blev den nyvalgte bestyrelse pålagt at undersøge mulighed for græsanlæg ved kanten af vandet. Bestyrelsen fremlagde de forventede udgifter hertil, dvs. afgravning af grus, deponering af samme samt anlæg af græs på et areal på 42 m2. Udgifterne forventes at blive på mellem 36.000 kr. og 42.000 kr. Bestyrelsen fremlagde samtidig et muligt alternativ som består i at så græs på det tilstødende område ved Divan 2, for enden af trappen op mod Strandhuse. Hverken forslaget om de 42m2 græs ved vandet eller det mulige alternativ fik tilstrækkelig opbakning fra Generalforsamlingen, så der vil ikke blive arbejdet videre med nogle af disse forslag.

 

Der var indkommet et forslag om etablering af en sauna-tønde eller en sauna-hytte på arealet i forlængelse af den eksisterende bygning. Der var opbakning til at de nærmere forhold såsom økonomi, behov for tilladelser og organisering af brugen bliver belyst. Der nedsættes en gruppe, der skal undersøge mulighederne nærmere. Forslaget er stillet af Inge-Lise Andersen, Sundbakken 20 der vil være tovholder på arbejdet.

 

5: Valg af bestyrelse og suppleanter

  1. Bestyrelse: På valg er: Preben Frederiksen og Torsten Ro Madsen. Begge modtager genvalg. Begge vælges.
  2. Suppleanter: På valg er Kim Køhlerfelt og Birthe Nørgaard Andersen. Begge modtager genvalg. Begge vælges.

 

6: Valg af revisor og revisorsuppleant:

På valg er Jette Egedal + suppleant Klaus Nielsen. Begge modtager genvalg. Begge vælges

 

 

7: Eventuelt
Der var ikke nogen punkter til evt.